ellauri042.html on line 447: Gud taler ud
ellauri042.html on line 453: Eilen kazottiin silti hyvä tanskalainen filmi, Gud taler ud, jumala puhuu suunsa puhtaaxi, antaa lausunnon kuin Donald Trump, muttei jää vastailemaan toimitusten kysymyxiin. Donald käyttää valtaosan päivässä kazomalla tv-uutisia, arvostellen omaa suoritusta telkassa. Enimmäxeen vitun pahantuulisena. Se ei siedä enää mitään arvostelua. Ihan kuin leffan psykologi-psykopaatti-isä, talandi gud. (Se on yhden Hillermanin navajodekkarin nimi islannixi, mulla on se hyllyssä. Tarkoitus oli opiskella siitä islantia. Jäi aikomuxen asteelle sekin rojekti.)
ellauri042.html on line 459: Blendstrup, Jens - Gud taler ud på Litteratursiden
ellauri042.html on line 463: Dansk litteratur og i særdeleshed dansk autofiktion er spækket med modbydelige forældre, der svigter og misbruger deres børn på både tænkelige og utænkelige måder. Kim Leines far gør det i Kalak (2007), Erling Jepsens far gør det i Kunsten at græde i kor (2002), og Morten Sabroes mor gør det i Du som er i himlen (2007). Jens Blendstrups 'Gud taler ud' fra 2004 er også et portræt af en forælder, der skruppelløst krænker og sårer, men i modsætning til de øvrige forfattere, leverer Blendstrup en roman, der hverken er et opgør eller en konfrontation. Blendstrup skriver uden omveje og mellemled. Der er ingen stræben efter forsoning med de svigt og sår, en barndom kaster af sig. Der er blot et dybtgående og egensindigt portræt af en alkoholiseret og dæmonisk gnistrende far til fire i et århusiansk villaparadis.
ellauri042.html on line 475: Blendstrups sprogsnilde og nænsomme registreringer gør Gud taler ud til en latterforløsende beretning om et svigefuldt, grænseoverskridende overmenneske, som dog også leverer et stort engagement og nærvær i livet og sin familie. Og kan bogen ikke læses som et opgør eller en forsoning, kan den i stedet forstås som et forsøg på at videreføre arven efter faren eller måske endda at levendegøre ham post mortem ved at lade ham låne sønnens stemme. I en af romanens afsluttende scener, hvor faderen som en følge af sygdommen har mistet stemmen, assisterer sønnen Jens ham ved at lade ham låne sin egen. Faren har skrevet en tale til en familiefest, og Jens stiller sig bag ham med et lagen over hovedet og læser talen højt, imiterende farens stemme, og imens sidder faren på sin stol og mimer med. Romanen ligner en videreførelse af dette eksperiment, hvor Jens iklæder sig nogle sproglige gevandter, der tillader ham at agere sin fars stemme. Og arven efter faren kommer stærkt til udtryk i Jens’ finurlige fikumdikken rundt med sproget.
ellauri042.html on line 477: Romanen blev et gennembrud for Blendstrup, der før Gud taler ud skrev i kortere genrer. Han debuterede med novellesamlingen Mennesker i en mistbænk i 1994. Blendstrups tone er bramfri, men blandet med en fin følsomhed over for det nære. Humoren, det groteske og det surrealistiske går igen i Blendstrups forfatterskab. Jens Blendstrup har siden Gud taler ud skrevet både noveller, romaner, dramatik og tekster til Frodegruppen 40, som han også er forsanger i. Han tager den selvbiografiske fortælling op igen med romanen Bombaygryde fra 2010. Sammen med litteraturkritikeren Lars Bukdahl optræder Blendstrup med den unikke genre ’litterær hypnose’, som er en blanding af dilettantkomedie, oplæsning og dans. Blendstrup er blevet kaldt litteraturens pølsemand, og som en del af forfatterskabets eksistentielle komik står han ikke tilbage for at læse sine tekster højt med en tehætte på hovedet. Men med Gud taler ud står Jens Blendstrup også tydeligt frem som villavejsvidne, hvor det almindelige skildres i dets mange facetter, og det, der på overfladen ligner et almindeligt, rutinepræget liv i et almindeligt, rutinepræget forstadskvarter, viser sig at rumme både små og store særheder.
ellauri042.html on line 479: Henrik Ruben Genz - Gud taler ud som film
ellauri042.html on line 481: Gud taler ud er filmatiseringen er Jens Blendstrups selvbiografiske bestseller af samme navn fra 2004 og er en skæv, sjov og rørende film af den prisbelønnede instruktør Henrik Ruben Genz med Søren Malling i sit livs rolle som Uffe/Gud.I 80´erne vokser Jens og hans brødre op i et parcelhus i Risskov. Her regerer familiens overhoved, Uffe - Psykolog og selvbestaltet Gud i slåbrok ...
ellauri258.html on line 126: Sivumennen sanoen, "dignity" on oikeistolainen ällösana, jota on suomittu jo useassa albumissa, erit. Tsihirunkkuṟallin yhteydessä. Oireellisesti, sitä käyttävät mm. paavi Leo työläisistä, Paavi Leo (sama mies), tarkastaja Gently, Unabomber, Marvin, Derek Parfit, Pete Mencken, käsineiti Peg Atwood, Iisakki Bashevis (Mencken sanoo ettei juutalaisilla ole sitä, Bashevis begs to differ), Pascal, Gud (som taler ud), Olli Saxi, Ransu Silava, mustarastaat, De Löllö, joku jumalinen Dr. Dodd, Mark Twain, joku taidekriitikko (puuttuu Goyan Mantoilta parvekkeella, toisin kuin Maneetin, joilla on sylikoirokin), Ernesto "Che" Hemingway, Alex Stubb Maidan-demonstraatioista, Kv filosofien päivän ohjelma 2021, Tytti Yli-Viikarin kainalossa ollut Hawthornen kirja Scarlet Letter, vihan banaanit eli kunniamurhaajat, Lionel Drivel, Alfred Apple Lolitasta, King David kuuma neitonen hot water bottlena. Mikä on tässä yhteistä? Kermaperseily rupusakin kustannuxella, eräänlaista moraalista charitya.
ellauri345.html on line 621: Lütjenburg on kaupunki Plönin piirikunnassa Schleswig-Holsteinin osavaltiossa pohjoisimmassa Saksassa. Kielin itäpuolella sijaitseva Lütjenburg on Amt Lütjenburgin hallintokaupunki. Amt Lütjenburg on suhteellisen harvaanasuttu hallinnollinen alue Plönin piirikunnan koillisosassa, sen väkiluku on noin 15 000 (2019). Kolmikymmenvuotisen sodan aikana 1643 Lütjenburg maksoi ruotsalaiselle Lennart Torstenssonille 1 000 taaleria (Reichstaler) niin kutsuttua paloveroa. Palovero eli sotavero tarkoittaa vihollisen valtaamiltaan alueilta verona ottamaa omaisuutta. Se tarkoitti vakuutusta tulipaloilta, eli ettei ko. vihollinen sytyttänyt taloa tai kylää tuleen. Paloveroa ovat kantaneet niin venäläiset ruotsalaiset kuin tanskalaisetkin.
xxx/ellauri170.html on line 1005: »Vi kan aldrig komme til bunds i diskussionen om, hvorvidt der er en skaber eller ej. Det handler udelukkende om tro. Hvis man vælger at mene, at universet og livet skyldes guddommelig indgriben, så er det altså ikke mere end et trospørgsmål. Det kan naturvidenskaben selvsagt vanskeligt hamle op med. Selv hvis videnskaben finder naturligt bevis for universets opståen, vil intelligent design-fortalere altid kunne træde et skridt længere bagud og pege på en skaber som årsagen.«
xxx/ellauri250.html on line 615: „Auf der Basis seiner eigenen Erfahrungen schrieb er in knappem Stil harte, witzige Stories, Romane und Gedichte über das Leben in den Randzonen der bürgerl. amerikan. Gesellschaft. Schockwirkung durch die Darstellung brutaler Gewalt, obszöner Sexualität und des Schmutzes der Gosse (katuoja).“ – Der Literatur-Brockhaus: in acht Bänden
xxx/ellauri250.html on line 937: Harry innser at Bratt har tatt politiets filer uten tillatelse. Han får vite at Bratt leter etter en kobling mellom flere forskjellige saker som handler om savnede personer og en annen sak, fra ni år tidligere, som ble etterforsket av Gert Rafto. Bratt overtaler Harry til å åpne en ny etterforskning av forsvinningen av Sylvia Otterson, som de finner fremdeles i live på gården hennes. Men kort tid etter at de går derfra, halshugger en maskert figur Sylvia. Men senere møter de Sylvias identiske tvilling, Ane. Sylvias kropp er inne i låven hennes, og hodet er plassert på toppen av en snømann. Katrine tror en korrupt forretningsmann Arve Støp er ansvarlig for alle dødsfallene. Harry reiser til Bergen for å undersøke nærmere, og møter Rakels nye kjæreste Mathias, en kirurg.
xxx/ellauri259.html on line 570: Hun husker, og han glemmer, hvilket man får sprogligt markeret ved, at hun i sine dagbogsnotater veksler livfuldt mellem præsens og præteritum, hvorimod hans sprog fremstilles som underlig porøst og ligegyldigt, hvortil kommer, at samtalerne mellem dem gives et underligt dødt præg, fordi brug af direkte tale er undladt. De før så nære bliver fjerne, de levende gøres uhyggeligt livløse.
xxx/ellauri337.html on line 153: Auf dem Friedhof bildet sich eine Zweck- und Sympathiegemeinschaft, boshaft das „Sowjetparadies in den Grüften“ genannt. Vom 20. Februar bis zum 7. März 1945 leben Leni, Boris, Margret, Pelzer und Lotte mitsamt ihren zwei Söhnen zusammen in einem Gruftsystem, das Pelzer mit Strom, Heizöfchen und Vorratskammer ausgestattet hat – eine veritable Vierzimmerwohnung. In der Gärtnerei bringt Leni einen Sohn zur Welt und nennt ihn Lev. Margret organisiert für Boris das Soldbuch eines gefallenen Soldaten – ein fataler Fehler: Unmittelbar nach Kriegsende, im Liebes- und Friedenstaumel, wird Boris mit seinen falschen Papieren als deutscher Soldat verhaftet und von den Amerikanern an die Franzosen überstellt. Bald kommt er bei einem Bergwerksunglück in Lothringen ums Leben. In Todesverachtung radelt Leni wochenlang durchs deutsch-französische Grenzgebiet, bis sie das Grab findet. Was alles noch tragischer macht: Pelzer, Margret, Hölthohne und auch der hochgestellte Herr bezeugen dem Verfasser, dass Borisʼ Tod vermeidbar gewesen wäre, da sie ihm andere und bessere Papiere hätten besorgen können. Der Herr ist in der Tat so hochgestellt, dass er in den Nürnberger Prozessen verurteilt wird – allerdings reist er 1955 schon wieder mit Kanzler Adenauers Delegation nach Moskau.
15