ellauri042.html on line 463: Dansk litteratur og i særdeleshed dansk autofiktion er spækket med modbydelige forældre, der svigter og misbruger deres børn på både tænkelige og utænkelige måder. Kim Leines far gør det i Kalak (2007), Erling Jepsens far gør det i Kunsten at græde i kor (2002), og Morten Sabroes mor gør det i Du som er i himlen (2007). Jens Blendstrups 'Gud taler ud' fra 2004 er også et portræt af en forælder, der skruppelløst krænker og sårer, men i modsætning til de øvrige forfattere, leverer Blendstrup en roman, der hverken er et opgør eller en konfrontation. Blendstrup skriver uden omveje og mellemled. Der er ingen stræben efter forsoning med de svigt og sår, en barndom kaster af sig. Der er blot et dybtgående og egensindigt portræt af en alkoholiseret og dæmonisk gnistrende far til fire i et århusiansk villaparadis.
ellauri046.html on line 589: Brugen af Balles Lærebog vakte en del modstand, hvor det særligt blandt De Stærke Jyder mellem Horsens og Vejle, hvor der var tale om deciderede "lærebogskampe" i Korning Sogn 1812-1820 og i Øster Snede Sogn 1830-1847 i forbindelse med de gudelige vækkelser. Et resultat af striden blev, at man fra 1839 tillod De Stærke Jyder selv at sørge for undervisningen af deres børn. I årene herefter blev der oprettet flere friskoler på denne baggrund.
ellauri046.html on line 591: De stærke jyder var en kristen vækkelsesbevægelse i 1700- og 1800-tallet. De stærke jyder var den første folkelige vækkelsesbevægelse i Danmark. Bevægelsen havde sin oprindelse i området mellem Horsens og Vejle i Jylland omkring byerne Hedensted og Løsning. Blandt de stærke jyder var både gårdejere, husmænd, håndværkere og tjenestefolk. Navnet De stærke jyder fik de først senere. De kaldte sig selv De opvakte.
ellauri046.html on line 597: I 1839 gav kong Frederik 6. efter for deres civile modstand og gav dem lov til selv at undervise deres børn i private friskoler. I alt blev der i de følgende år bygget 13 opvakte friskoler i sognene mellem Horsens og Vejle.
ellauri046.html on line 617:


"Bogens titel er umiddelbart appeli al sin kategoriskhed, men værket selv, især dets første del, er faktisk en langstrakt labyrint bestående af meget forskellige tekster, som de færreste formentligt læser i umiddelbar forlængelse af hinanden, men springer frem og tilbage imellem, hvad jeg sådan set også vil anbefale, ellers risikerer man bare at tabe pusten," siger Joakim Garff, før han selv kaster sig ud i en hæsblæsende sætningssolo om den komplicerede komposition i første del af "Enten-Eller".


ellauri242.html on line 109: Efter at have gjort tjeneste som ridder i Tyskland vender Axel tilbage til hoffet i Nidaros, hvor han vil fri til sin elskede Valborg og blive væbner for kongen. Imidlertid begærer kongen selv Valborg, og desuden går kirken imod en forbindelse mellem Axel og Valborg, da de er nære beslægtede (søskende). Imidlertid har Axel et pavebrev, der tilsyneladende rydder problemerne af vejen, og der sættes gang i forberedelserne af brylluppet. Under selve vielsen sår munken Knud tvivl om pavebrevets gyldighed, og parret skilles uden stor patos, inden Valborg tvinges i kloster. Det lykkes Axel og Valborg at flygte, men Axel må gå i kamp for kongen, og i denne såres han dødeligt, hvorpå Valborgs hjerte brister, da hun sidder med Axels døde krop.
ellauri327.html on line 158: Og en sidste ting.. Syntes du skal prøve at finde ud af hvad den præcise forskel er mellem Irak og Ukraine.. For indtil videre, ligner de utroligt meget hinanden, faktisk er begge to fuldstændig omsvøbt i løgne, der næsten er umulige at gennemskue.. Forskellen er dog at USA ikke fik så meget som et klap over fingrene for deres krig, sjovt som det fungere i fordel for vesten altid var.. og det er til trods for deres beskidte våben der medfører misdannelser i nyfødte børn den dag i dag.. Men det var self. USA, er sikker på det var med gode grunde de gjorde det.
xxx/ellauri136.html on line 689: altid enæggede firlinger,
  • punktet midt mellem dine øjenbryn, hedder
    xxx/ellauri170.html on line 1003: Indtil der findes håndfaste forklaringer på universets og livets oprindelse og udvikling, vil konflikten mellem naturvidenskaben og intelligent design-teorien formentlig vare ved. Og sandsynligvis længere tid endnu, for naturvidenskaben kan per definition aldrig bevise, at der ikke eksisterer en skaber, siger Tobias Wang.
    xxx/ellauri259.html on line 548: Solvej Balles roman ’Om udregning af rumfang’ handler kort fortalt om Tara, som sammen med sin mand, Thomas, handler med antikvariske bøger. Efter en forretningsrejse er tiden gået i stykker og kommet imellem dem, fordi Tara er den eneste, der har været i- og oplevet den 18. november, mens Thomas (og alle andre) lever i dagen før. Tara indvier sin mand i problemet flere dage i træk og må starte forfra hver dag med at forklare forskydningen, som han gerne vil hjælpe med at opklare – men det bliver hurtigt et gentagende sisyfosarbejde.
    xxx/ellauri259.html on line 554: Opbygningen af romanen spejler romanens handling gennem en cirkulær struktur med dagenes gentagelser. Det gør indimellem læsningen trættende og ensformig, men på den anden side er det også det, der gør, at man kommer til at opleve Taras frustration i et absurd og ensomt tomgangliv med genfortællinger, hvor hun nærmest kender dagen, før solen går ned. Som læser venter man, som Tara, på, at tingene tager en uventet drejning, fordi romanens plot jo netop bygger på det usandsynlige.
    xxx/ellauri259.html on line 564: Handlingsstoffet denne gang nu ellers kan synes alvorligt og apokalyptisk-dystopisk nok. For kernen i romanen udgøres af dét brud på tiden, som opstår for ægteparret Tara og Thomas Selter, da tiden med ét kommer imellem dem og mentalt anbringer dem i to forskellige verdener.
    xxx/ellauri259.html on line 570: Hun husker, og han glemmer, hvilket man får sprogligt markeret ved, at hun i sine dagbogsnotater veksler livfuldt mellem præsens og præteritum, hvorimod hans sprog fremstilles som underlig porøst og ligegyldigt, hvortil kommer, at samtalerne mellem dem gives et underligt dødt præg, fordi brug af direkte tale er undladt. De før så nære bliver fjerne, de levende gøres uhyggeligt livløse.
    13