ellauri042.html on line 465: I korte, enkeltstående scener følger romanen familien fra den ruller flyttevognen – med den lille Jens sovende i en kommodeskuffe på ladet – ind ved villaen i Risskov, til faren til sidst dør af kræft, og de fire voksne sønner samles til en fælles afsked. Det er med stor sans for det mundrette sprog og for det humoristiske og komiske, at Blendstrup skildrer faren, også i de mest usympatiske situationer, når han tager livet af en kat med en brevkniv, når han lader sin hund rasere en nabos hønsehus, når hans næver sidder løst, og familien gemmer sig bag låste døre og under gamle sofaer, når han planter sine drømme om jordomrejse til havs i sine sønners hoveder, men ender med at drikke pengene op.
ellauri042.html on line 475: Blendstrups sprogsnilde og nænsomme registreringer gør Gud taler ud til en latterforløsende beretning om et svigefuldt, grænseoverskridende overmenneske, som dog også leverer et stort engagement og nærvær i livet og sin familie. Og kan bogen ikke læses som et opgør eller en forsoning, kan den i stedet forstås som et forsøg på at videreføre arven efter faren eller måske endda at levendegøre ham post mortem ved at lade ham låne sønnens stemme. I en af romanens afsluttende scener, hvor faderen som en følge af sygdommen har mistet stemmen, assisterer sønnen Jens ham ved at lade ham låne sin egen. Faren har skrevet en tale til en familiefest, og Jens stiller sig bag ham med et lagen over hovedet og læser talen højt, imiterende farens stemme, og imens sidder faren på sin stol og mimer med. Romanen ligner en videreførelse af dette eksperiment, hvor Jens iklæder sig nogle sproglige gevandter, der tillader ham at agere sin fars stemme. Og arven efter faren kommer stærkt til udtryk i Jens’ finurlige fikumdikken rundt med sproget.
ellauri046.html on line 513: Hvorledes lader det sig nu forklare, at Dagbogen har faaet et sadant digterisk Anströg? Svaret herpaa er ikke vanskeligt, det lader sig forklare af den digteriske Natur, der er i ham, der, om man saa vi, ikke er riig nok, om man saa vil, ikke fattig nok til at adskille Poesi og Virkelighed fra hinanden. Det Poetiske var det Mere, han selv bragte med sig. Dette Mere var det Poetiske han nöd i Verklighedens poetiske Situation ; dette tog han atter tilbage i Form av digterisk Reflexion. Det var den anden Nydelse, og Nydelse var hele hans Liv beregnet paa.
ellauri190.html on line 322: Herr Peders sjöresa är en mycket spridd riddarvisa som är känd från hela Norden. Det är den visa som har flest kända varianter i Sveriges Medeltida Ballader, 347 stycken. Dessutom har ytterligare en variant upptäckts i George Stephens manuskriptsamling i Växjö. Den äldsta kända nedteckningen kommer från Danmark och har daterats till 1590.
ellauri244.html on line 373: så är jag jädran så glader ändå.
ellauri244.html on line 380: så är jag jädran så glader ändå.
ellauri244.html on line 387: så vore at jädran så glader ändå.
ellauri244.html on line 394: för jag var jädran så glader att han kom.
ellauri244.html on line 401: Så är jag jädran så glader ändå.
xxx/ellauri295.html on line 421: Förutom fiol spelade Dan även luta... Hon (Olga, Dans hustru och Gunnar T:s syster) ville att han skulle sjunga sina egna visor och ballader och det gjorde han också ofta.
10