ellauri031.html on line 800: Den kanskje mest kjente profetien Minos har formidlet er en profeti han skrev ned gitt av en eldre kvinne fra Valdres. Hun var i nitti-årene. Dette var på slutten av 1960-tallet og kvinnen fortalt Minos hvordan det ville være «i den siste tid», den handlet om samboere (noe som var uvanlig på den tiden), umoral, tabuer som brytes, om en militær nedrustning (i Norge), den tredje verdenskrig og mye annet. Profetien innholdt så mye radikalt at Minos la den til siden, for så å glemme den.
ellauri042.html on line 475: Blendstrups sprogsnilde og nænsomme registreringer gør Gud taler ud til en latterforløsende beretning om et svigefuldt, grænseoverskridende overmenneske, som dog også leverer et stort engagement og nærvær i livet og sin familie. Og kan bogen ikke læses som et opgør eller en forsoning, kan den i stedet forstås som et forsøg på at videreføre arven efter faren eller måske endda at levendegøre ham post mortem ved at lade ham låne sønnens stemme. I en af romanens afsluttende scener, hvor faderen som en følge af sygdommen har mistet stemmen, assisterer sønnen Jens ham ved at lade ham låne sin egen. Faren har skrevet en tale til en familiefest, og Jens stiller sig bag ham med et lagen over hovedet og læser talen højt, imiterende farens stemme, og imens sidder faren på sin stol og mimer med. Romanen ligner en videreførelse af dette eksperiment, hvor Jens iklæder sig nogle sproglige gevandter, der tillader ham at agere sin fars stemme. Og arven efter faren kommer stærkt til udtryk i Jens’ finurlige fikumdikken rundt med sproget.
ellauri042.html on line 477: Romanen blev et gennembrud for Blendstrup, der før Gud taler ud skrev i kortere genrer. Han debuterede med novellesamlingen Mennesker i en mistbænk i 1994. Blendstrups tone er bramfri, men blandet med en fin følsomhed over for det nære. Humoren, det groteske og det surrealistiske går igen i Blendstrups forfatterskab. Jens Blendstrup har siden Gud taler ud skrevet både noveller, romaner, dramatik og tekster til Frodegruppen 40, som han også er forsanger i. Han tager den selvbiografiske fortælling op igen med romanen Bombaygryde fra 2010. Sammen med litteraturkritikeren Lars Bukdahl optræder Blendstrup med den unikke genre ’litterær hypnose’, som er en blanding af dilettantkomedie, oplæsning og dans. Blendstrup er blevet kaldt litteraturens pølsemand, og som en del af forfatterskabets eksistentielle komik står han ikke tilbage for at læse sine tekster højt med en tehætte på hovedet. Men med Gud taler ud står Jens Blendstrup også tydeligt frem som villavejsvidne, hvor det almindelige skildres i dets mange facetter, og det, der på overfladen ligner et almindeligt, rutinepræget liv i et almindeligt, rutinepræget forstadskvarter, viser sig at rumme både små og store særheder.
ellauri046.html on line 224: Søren Kierkegaard nedskrev ni år før sin død, hvordan hans grav skulle se ud. Det hele skulde tilsaas med lavt fint græs, kun skulde der i hvert Hjørne plantes en lille busk af tyrkiske, mørkerøde Roser. Paa en Tavle, svarende til den, der laa paa Forældrenes Grav, skulde der ved siden af de to afdøde Søskendes Navne være Plads til hans Navn, og herunder skulde sættes med smaa Bogstaver følgende Vers af Brorson:
ellauri046.html on line 589: Brugen af Balles Lærebog vakte en del modstand, hvor det særligt blandt De Stærke Jyder mellem Horsens og Vejle, hvor der var tale om deciderede "lærebogskampe" i Korning Sogn 1812-1820 og i Øster Snede Sogn 1830-1847 i forbindelse med de gudelige vækkelser. Et resultat af striden blev, at man fra 1839 tillod De Stærke Jyder selv at sørge for undervisningen af deres børn. I årene herefter blev der oprettet flere friskoler på denne baggrund.
ellauri046.html on line 641: Misogynian pukinsorkka pistää Wiljaminkin silinteristä: det er i Sandhed væmmeligt at see i den nyere Comedie disse erfarne, intrigante, blødagtige Qvinder, der veed, at Kjærlighed er en Illusion. Jeg veed intet saa vederstyggeligt Væsen som en saadan Qvinde. Hvad Under da at Qvinden vil emanciperes, et af vor Tids mange uskjønne Phænomener, hvori Mændene ere Skyld. Rakkaus on taloudellinen päätös, se erottaa sen hetken panohalusta. No niin tietysti, kun perheen perustamisesta on kysymys. Se et naiset vois perua sen päätöxen on frekkiä, ei asessori paremmin voi sanoa.
ellauri093.html on line 375: o hvor vi to passer sammen! Helppoa on tahtiin tulla!
ellauri144.html on line 936: Etter kongens død varte ikke slaget lenge. Kongshæren flyktet, og bondehæren forfulgte dem ikke. De vendte tilbake til stridsvollen hvor mange hadde frender og venner. I henhold til tradisjonen var det Tore Hund som bredte et klede over kongens lik.
ellauri242.html on line 94: Oehlenschläger forsøgte sig i årene 1797-1799 som skuespiller, men uden held. Han fortsatte sin skolelæsning, og fik i 1800 adgangseksamen til Københavns Universitet, hvor han begyndte på jurastudiet.
ellauri242.html on line 109: Efter at have gjort tjeneste som ridder i Tyskland vender Axel tilbage til hoffet i Nidaros, hvor han vil fri til sin elskede Valborg og blive væbner for kongen. Imidlertid begærer kongen selv Valborg, og desuden går kirken imod en forbindelse mellem Axel og Valborg, da de er nære beslægtede (søskende). Imidlertid har Axel et pavebrev, der tilsyneladende rydder problemerne af vejen, og der sættes gang i forberedelserne af brylluppet. Under selve vielsen sår munken Knud tvivl om pavebrevets gyldighed, og parret skilles uden stor patos, inden Valborg tvinges i kloster. Det lykkes Axel og Valborg at flygte, men Axel må gå i kamp for kongen, og i denne såres han dødeligt, hvorpå Valborgs hjerte brister, da hun sidder med Axels døde krop.
ellauri245.html on line 304: Etter 21,36 km med is, slush, sørpe, granbar, togskinner, sukker og melis under skia. Etter diverse problemer i smørebua (mannen som melder pass er lik hjelpeløs kone). Etter 580 høydemeter. Etter staking over vannene. Etter å ha gått til et sted med rart navn og drømt om vaffel og kaffe, for så å komme til påskestengt dør. Etter å ha slukt det ene knekkebrødet jeg hadde med og vurdert sjokoladetiggerrunde blant de andre fremmøtte. Etter å ha kommet meg opp den aller siste bakken på vei hjem. Da, da kommer en pensjonist seilende opp på sida mi. Han ser på meg og sier: "Ja, det begynnere bli litt trått nå. Men det verste er at kondisjonen min ikke er det samme lenger". Hadde tenkt til å spørre hvor han hadde gått, men det rakk jeg ikke før han hadde seilt videre i altfor god stil.
ellauri245.html on line 309: Hva er det, hvor ligger det, det som gjør et menneske til mørder? Kenties tälläset meklarien kynäilemät opuxet. Nasjonell galskap, justiinsa se. Personlig mener jeg att drapsevnen er fundamental hos ethvert friskt menneske.
ellauri245.html on line 382: etterforskere ved det 15. politidistriktet i New York-politiet. Seerne blir godt kjent med etterforskernes privatliv, og følger dem gjennom sakene som etterforskes. Serien retter fokuset mot hvordan arbeidet utfordrer etterforskernes menneskelige sider. Den britiske avisen The Telegraph (Chilton, 2013) kalte TV-serien
ellauri245.html on line 387: Reiner (2010, s. 187) fremhever fire karakteristikker ved hvordan krimserier på TV fremstiller lovbruddene. For det første er lovbruddene ofte svært seriøse og
ellauri245.html on line 388: inneholder betydelig voldsbruk, halsbrekkende tyverier eller store ødeleggelser på eiendom. For det andre presenteres de kriminelle som rasjonelle og formålsrettede og ikke impulsive eller forvirrede. For det tredje påpeker Reiner (2010, s. 187) at politiet i seriene ofte var etterforskere, middelaldrende hvite menn som hovedsaklig var fristilte og økonomisk komfortable. For det fjerde og siste ble lovbruddene løst eller hindret av etterforskerens dyktighet, modighet og i økende grad av vitenskapelig ekspertise. Reiner (2010, s. 187) mener de karakteristiske trekkene ved hvordan krimserier avbilder lovbrudd og etterforskning, er motsatt av de virkelige lovbruddene og politiarbeidet. Fremstillingene, i massemediene og
ellauri245.html on line 400: Etterforskeren gir uttrykk for at fremstillingen er knyttet til seertall. En kan spørre seg om hvem som ville sett på en serie hvor etterforskeren sitter på kontoret og redigerer saker hver dag? Etterforskernes beskrivelser av deres arbeid, skiller seg betraktelig fra hvordan etterforskningsarbeidet fremstilles i TV og medier. Etterforskere på TV og film er mer ute i feltet enn inne på kontoret. Nå skal det nevnes at etterforskerne i denne studien jobber med generell etterforskning og etterforskning av familievoldssaker, ikke drapssaker. Likevel kan det tenkes at en del av befolkningen har gjort seg sine tanker om politiets etterforskningsarbeid, med utgangspunkt i den medierte presentasjonen av arbeidet.
ellauri245.html on line 421: I kontrast til hvordan etterforskere må oppfylle ulike styringsmål fastsatt av
ellauri321.html on line 233: Og herr Winckelmann trekker Helene mot døren og jeg må bare sitte stille og se på mens herr Winckelmann tar min kjære Helene fra meg, herr Winckelmann drar min kjære Helene bort fra meg for alltid, han drar min kjære Helene med seg, han drar henne ut av rommet jeg leide i fru Winckelmanns leilighet, han tar hardt tak i armen til min kjære Helene og drar henne vekk fra meg, og mens herr Winckelmann trekker min kjære Helene vekk fra meg, står fru Winckelmann bare i døråpningen og ser på. Min kjære Helene blir dratt ut av rommet etter armen. Og det kan han ikke gjøre. Og jeg må bare sitte her. Og far står ved vinduet og ser herr Winckelmann trekke Helene ut av rommet. Min far stirrer på herr Winckelmann som drar min kjære Helene ut av rommet. Min kjære Helene blir dratt ut av rommet for alltid, vekk fra meg, borte fra meg for alltid. Og far sier ingenting, han bare står der med capsen i hånden, i treskoene står han der og ser herr Winckelmann trekke min kjære Helene bort fra meg. Og Elizabeth, min kjære søster Elizabeth, hvorfor står du bare der og ser opp på Mr. Winckelmann??
ellauri327.html on line 127: Så at NATO vælger at male et grimt billede af Rusland, er jo ikke ligefrem overraskende, hvor end misvisende det så er.
ellauri327.html on line 150: Dialogen udløste vrede fra Rusland i 2008 korrekt.. Og de brugte de efterfølgende år på at gøre en stor sag ud af hvorfor de ikke skulle ind, blandt andet forsøgte de at bruge EUs relglement at intet land i Europa kan lave en politik eller ændring i deres system og alliancer, som vil bringe et andet lands sikkerhed i fare (hvilket Rusland af gode grunde mener Ukraine vil gøre, hvis de invitere amerikanske misilforsvar tættere på Moskva), det blev self. Bare ignoreret som vi altid gør.. 2014 var første gang det blev officielt at de var på vej ind, 6 måneder senere tog Rusland handling.. Det samme skete igen i 2021, og 6 måneder senere tog de igen handling.. Hvergang har USA prikket til dem.. Ukraine har intet at gøre i NATO og endnu mindre at gøre i EU, vi har allerede rigeligt problemer med de andre østlige lande, at tage den mest korrupte og voldelige nation i Europa ind, virker som en latterlig ting at gøre.
ellauri327.html on line 152: Skam intet forkert i at krig er godt for økonomien.. USA's største eksport er våben og har altid været våben, halvdelen bliver solgt "on the low".. f.eks. skrev de jo ikke i officielle regnskaber, da de solgte alle deres våben til ISIS eller Sadams regime, den slags kom kun frem på grund af whistleblowers og officielle dokumenter der bekræftede det.. Og hvad angår netop den økonomi ligger deres normale "officielle overskud" på omkring 10 trillioner dollars om året i våbensalg, efter Ukraine krigen anslås 2022 salget at stige til 50 trillioner dollars, hvilket er en 5 dobling af indtægten, og det bare de officielle tal til allierede i Europa… Hvad angår dårlige tal på aktiemarkedet, er USA langt fra så afhængige af de aktier som Danmark er, langt størstedelen af den amerikanske indtægt er i ressourcer som olie, mineraler, våben, indtægt i skatter fra selskaber osv., Aktiemarkedet for selskaber i Amerika er faktisk primært ejet af andre selskaber og private, men på grund af vi ikke har de naturlige ressourcer i Danmark, lever vi utroligt meget af aktier og obligationer i spekulative markeder, så som virksomheder, cryptovaluta osv… Hvad du glemmer er at alting ikke falder samtidig, når et firma sætter prisen op og lider økonomisk, er det ofte på grund af de naturlige råstoffer bliver mere værd, og dem har et kæmpe land som USA mange af, hvilket også er grunden til du ser den russiske valuta stærkere end den har været i mange år, naturlige ressourcer er gået langt op i pris.. Btw. Sjov detalje, Biden nægtede kort før krigen at udvide de amerikanske oliefilter, da det var anslået at olie ville stige betydeligt i værdi, hvis man holder produktionen nede pt. bare endnu et sjovt tilfælde, hvordan det kom ud til deres fordel..Sker ret ofte.
ellauri327.html on line 156: Så hvorfor støtter vi USA? .. de er gode til at retfærdiggøre alt de gør, undergrave alt der siger dem imod, få medierne til at vise dem fra deres gode side.. Men endnu vigtigere, de er gode for vores pengepung.. Rusland betyder ikke halvt så meget for os økonomisk.
ellauri327.html on line 168: Vesten har altid fremstillet Sovjetunionen hhv. Rusland som værende barbarisk, forbryderisk og aggressiv. Lidt komisk faktisk, når man tænker på, at det netop er vesten, der i årtier har været det - både 1. og 2. Verdenskrig f.eks. blev startet af bl.a. Tyskland, hvor Rusland kun modvilligt blev trukket ind i dem; første gang fordi de støttede Serbien, der blev angrebet af Østrig-Ungarn, og i 2. Verdenskrig blev det meste af Sovjetunionen vest for Ural lagt i ruiner og omkring 1/4 af befolkningen blev dræbt. Og så undrer folk sig over, at de er forsigtige i forhold til vesten og NATO?
ellauri327.html on line 176: Russerne er et folk, der er uhyre gæstfri overfor venligtsindede besøgende, men de er også meget fokuserede på deres og deres landsmænds sikkerhed; ikke uventet, når man tænker på, hvordan de er blevet invaderet og decimeret gentagne gange i historien (noget, som USA end ikke kan forestille sig, da de aldrig udkæmper en krig på eget territorium).
ellauri364.html on line 113: Helwegin Kierkegaard-patografian avaintermejä ovat assessor Barn barndommen begynder bestandig betydning dagbogen dementia depression depressive derfor død egentlig Enten-Eller ethiske faderen fald finde Forfatter-Virksomhed forhold forlovelsen forstaaet fortsætter Frygt Frygt og Bæven H. C. Andersen hende holde homosexualitet hvorledes imidlertid jordrystelsen journal konstitution kristendommen kærlighed kønssygdom lade lidelse lidenskab lige ligesom lægge længe læse mand manio-depressive maniske Menneske Mynster Maade maaske maatte N. F. S. Grundtvigs neppe Nero netop næsten opfattelse optegnelse P. A. Heiberg pathologiske person psykologisk psykose refleksion Regine Regine Olsen religiøse udvikling sandt seer senere sexuelle sidste Sindssvaghed sindssygdom sindstilstand sjælelige skriver stemning stærkt sygdom sygelige synd synes syphilis sætte søge Søren Kierkegaard saadan saaledes tanke tankegang tungsindet tvivl tænker udtryk ulykkelig umiddelbare veed vejen Verden virkelig viser vist ægteskabet øjeblik Aand.
ellauri364.html on line 140: Psykiateren Hjalmar Helweg gik skarpt i rette med Albert Hansens artikel og overhovedet alle (udenlandske) paastande om, at Andersen skulle have været homoseksuel. Han gør det imidlertid ikke særlig effektivt af med teorien, men kredser i stedet om muligheden. Han forsøger som et modtræk at diagnosticere Andersen som en form for psykopat: H.C. Andersen har ikke gennemgaaet en normal, vellykket udvikling. Han er som følge af denne mislykkethed seksuelt usikker og uformaaende over for kvinder. Saa usikker, at Helweg fantaserer over, hvorvidt Andersen ville have kunnet modstaa en homoseksuel tilnærmelse paa rette tid og sted. Overordnet set konkluderer Helweg, at Andersen var en forkvaklet eller mislykket heteroseksuel.
ellauri382.html on line 203: Spørgsmål som disse er pisse irriterende. Vi går ikke i hijab netop fordi vi ikke tror på din “eneste” Gud. Nu er jeg selv ateist, men her i Danmark og i Grønland har vi vores egen fri vilje. Nogen tror på Allah, andre på en anden Gud, og nogle på ingenting. Så hvorfor? Fordi vi ikke er muslimer såre enkelt. You do you, we do us… Hvem fanden vil frivilligt ligne en sort affalssäk forresten?
xxx/ellauri170.html on line 1005: »Vi kan aldrig komme til bunds i diskussionen om, hvorvidt der er en skaber eller ej. Det handler udelukkende om tro. Hvis man vælger at mene, at universet og livet skyldes guddommelig indgriben, så er det altså ikke mere end et trospørgsmål. Det kan naturvidenskaben selvsagt vanskeligt hamle op med. Selv hvis videnskaben finder naturligt bevis for universets opståen, vil intelligent design-fortalere altid kunne træde et skridt længere bagud og pege på en skaber som årsagen.«
xxx/ellauri239.html on line 466: "Norsk krimis grand old fat lady, Anne Holt, lancerer en ny heltinde ved at sende hende ned i kulkælderen. Det klæder dem begge … stjerneadvokatens nedtur fanger. Det samme gør skildringen af indspistheden i norsk idrætsliv, hvor idrætsorganisationernes ledere beskrives som småkorrupte konger med udøverne som deres undersåtter. Det ligner noget, vi kender." Weekendavisen
xxx/ellauri250.html on line 338: For hver gang han så henne, gikk det opp for ham at han hadde glemt hvor vakker hun var. Hver gang pikk gikk opp, var det som om han måtte ha et par sekunder for å ta inn all skjønnheten. A la bekreftelsen synke inn. Bekreftelsen på at hun i utvalget av menn som ville ha henne i praksis enhver seende mann av noenlunde heteroseksuell legning- hadde valgt ham. Bekreftelsen på at han var flokklederen, alfahannen, hannen med førsterett til å pare seg med hunnene. Ja, så banalt og vulgært kunne det sies. A være alfahann var ikke noe man aspirerte til, men var født til. Ikke nødvendigvis det enkleste og mest behagelige liv for en mann, men var man kallet, kunne man ikke motsette seg det. Pikken gikk opp.
xxx/ellauri250.html on line 344: Gjennom ungdomsskolen oppdager Henry de mange gledene ved alkohol og onani. Når Henry begynner på videregående skole, får faren ham til å begynne ved en privat skole hvor han passer enda mindre inn blant alle de andre bortskjemte rike ungdommene med deres prangende, fargerike, konvertible kjøretøy og vakre kjærester. For å gjøre saken verre, utvikler Chinaski fryktelig kviser så alvorlig at han må gjennomgå smertefulle, og for det meste ineffektive, behandlinger. Han blir derfor et slags menneskelig marsvin for forskjellige eksperimenter tenkt ut av uinteresserte doktorer som egentlig ikke bryr seg om hans velvære. Leseren følger til slutt Chinaski til college, og leser om hans ulykkede forsøk på å finne en meningsfylt jobb. Så han begynte at skrive skitt istedet.
xxx/ellauri250.html on line 941: Katrine, i håp om å lure Støp til å tilstå at hun drepte faren hennes, flørter med ham. Han inviterer henne til hotell-rommet sitt hvor hun setter opp et skjult kamera, men til ingen nytte. Hun blir angrepet og dopet ned av en ukjent person. Neste morgen blir Katrine funnet død. Dagen etter oppdager Harry den egentlige drapsmannen. I mellomtiden blir Rakel og Oleg kidnappet, og tatt med til en hytte i Telemark. Det blir avslørt at drapsmannen var gutten fra den aller første scenen, og som voksen angriper han mødre som han mener har skadd barna deres.
xxx/ellauri259.html on line 552: Hele romanen bliver fortalt fra Taras perspektiv, og det er helt klart denne spekulative fiktions styrke, fordi man som læser bliver i tvivl om, hvorvidt Tara er til at regne med, men også hvilken tilgang man skal have til romanen. Der insisteres på, at Tara ikke er blevet skør, at der hverken er tale om en parallelverden, en tidssløjfe, en hallucination eller en erindringsforskydning. I stedet bliver der åbnet for muligheden for, at det kunne ske i virkeligheden: ”at vi må indse, at vores forventning om verdens konstans hviler på et usikkert fundament.”
xxx/ellauri259.html on line 554: Opbygningen af romanen spejler romanens handling gennem en cirkulær struktur med dagenes gentagelser. Det gør indimellem læsningen trættende og ensformig, men på den anden side er det også det, der gør, at man kommer til at opleve Taras frustration i et absurd og ensomt tomgangliv med genfortællinger, hvor hun nærmest kender dagen, før solen går ned. Som læser venter man, som Tara, på, at tingene tager en uventet drejning, fordi romanens plot jo netop bygger på det usandsynlige.
xxx/ellauri259.html on line 568: For Tara bliver dagene herefter kopier af den dag, den attende november, som hun allerede har lagret i sin erindring. Thomas derimod føler absolut ingen genkendelse. For hende er det gentagelse, når hun ser ham som »en våd skygge ved hegnet«, hvorimod alting for ham er nyt.
xxx/ellauri259.html on line 570: Hun husker, og han glemmer, hvilket man får sprogligt markeret ved, at hun i sine dagbogsnotater veksler livfuldt mellem præsens og præteritum, hvorimod hans sprog fremstilles som underlig porøst og ligegyldigt, hvortil kommer, at samtalerne mellem dem gives et underligt dødt præg, fordi brug af direkte tale er undladt. De før så nære bliver fjerne, de levende gøres uhyggeligt livløse.
xxx/ellauri259.html on line 572: Tematikken vil for nogle være velkendt fra filmen Groundhog Day (’En ny dag truer’, 1993) eller muligvis fra Svend Åge Madsens kierkegaardske thriller Lad tiden gå (1986), men hos Solvej Balle tvistes eksperimentet intelligent til »et rationelt delirium« og »en logisk kværnen«, og decideret provokerende er det for læseren at følge, hvordan Tara efterhånden besættes af ønsket om en verden, hvor tiden går, af sin længsel efter at »finde den dør, der fører ud af den attende november«.
xxx/ellauri259.html on line 576: Afslutningsvis kan man spørge, hvad det er, der gør en roman som denne eksistentielt så vigtig midt i en tid, hvor såvel politiske som klimamæssige sammenbrud og katastrofer truer. Jo, Om udregning af rumfang går, på sin egen sindige, stilfærdige måde, hen og bliver en forløsende og forsonlig påmindelse om, hvor udsatte vi i grunden er.
xxx/ellauri259.html on line 580: »At der er mennesker på det, vi kalder vores planet, at vi kan færdes på en roterende kugle i et umådeligt verdensrum fyldt med ubegribeligt store objekter med dele så små, at tanken slet ikke kan begribe, hvor små og hvor mange de er.« Hvordan går det til, at disse uendeligt mange små genstande midt i det ubegribeligt store kan holde sammen på sig selv, og at vi kan holde os svævende? Eller?
xxx/ellauri273.html on line 398: Martin Andersen Nexø, lisänimeltä Tanskan gorgi, kynäili kirjan Ditte ihmislapsi, joka on 1 mun lemppari. Gorgi oli mitalitoimikunnassa, eikä saamapäässä. Næst efter H.C. Andersen er han den danske forfatter der er oversat til flest sprog. Martin Andersen Nexø blev især meget populær i Østeuropa og Sovjetunionen, hvor hans bøger fik kanonisk status.
xxx/ellauri320.html on line 363: Det å bli gammel, tenkte jeg ikke over før for 2 år siden da jeg plutselig havnet på sykehuset en morgen. Jeg skulle dusje, så da vannet kom over hodet mitt, var det plutselig vondt å få vann i håret? Jeg skjønte ingenting, så ble alt rundt meg "rosa?" Da besvimte jeg og hektet av glassdøren på dusjkabinettet. Jeg våknet etter noen sekunder på gulvet utenfor dusjen med døren på snei! Jeg hadde ikke følt meg dårlig før dette. Var frisk som en fisk og syklet mye. På sykehuset konstanterer de dobbel lungebetennelse, og flere mangler i blodet, bl.annet Kadium? Og jeg som spiser variert mat, tar mine vitaminer og noe kosttilskudd, vet ikke hvorfor dette skjedde. Men etter noen dager på sykehus var alt ok igjen. Det var ikke hyggelig å reise til sykehus med håndkle rundt håret og badehåndkle rundt kroppen uten noen andre ting med. Jeg ler av det i dag. Men tilbake til det å bli gammel! Plutselig skjer det noe uventet, som artrose, dårligere tarmfunksjon. Jeg la om kostholdet mitt 100%, og vips var alle smerter borte, tarmene har begynt å fungere normalt igjen etter å ha fått Ulcerøs kolitt. Med min nye måte å spise på, er alt bra hittil. Håper det fortsetter slik. Når man blir gammel, gjør det ofte litt vondt her og der. Men kostholdet er nøkkelen til god og smertefri helse. God sommer!
xxx/ellauri320.html on line 366: Jeg tror alt vi blir fortalt er forventet av oss fra ung alder i dagens moderne samfunn gjør mange deprimerte og raske til å dømme, og Norge er er forferdelig dyrt land å bo i, hvor det er høyt fokus på hva du har og lite fokus på hvordan du har det. Nordmenn generelt er jo kjent for å ikke like fremmede, folk går rett forbi folk som sover på gata fordi de antar at de er narkomane og at de er farlige. Jeg var på bussen i Oslo en gang hvor en mann var bevisstløs, det tok 20 minutter å overbevise bussjåføren til å stoppe, ambulanse måtte ringes etter 2 ganger fordi de avlyste første gang, alt fordi de antok at han var full. Da ambulansen endelig kom, fikk de vekket han, men de spurte ikke engang hva han het, de bare tok han av bussen og lot han sitte alene på bussholdeplassen. Jeg hadde blitt med bussen langt forbi min holdeplass fordi jeg ville se at det gikk bra med han, jeg gikk av da han ble tatt med av og pratet med han etter ambulansen reiste igjen. Viste seg at mannen hadde besvimt fordi han hadde diabetes, han visste ikke engang hva han het. Diabetikere lukter ekkelt.
xxx/ellauri320.html on line 368: Mangelen på medmenneskelighet i Norge er hårreisende, folk dømmer hverandre uten å vite noe som helst om hverandre. Hva slags verden er det vi lever i hvor folk antar at bevisstløse mennesker er farlige og ikke trenger hjelp? Dette gjelder selvfølgelig ikke bare Norge, men jeg ser langt mindre av den slags her i Portugal. Her kommer naboen med tomater fra hagen bare fordi dere er naboer og forbipasserende fremmede hjelper deg med å parkere når de ser du har dårlig sikt. Her har de også avkriminalisert alle rusmidler og i stedet for å straffe folk som har det så vondt at de ikke talker hverdagen, så tilbyr de hjelp så disse menneskene kan komme tilbake og bli en del av samfunnet igjen. Vi nordmenn har mye å lære når det kommer til medmenneskelighet, så neste gang du ser noen som ligger bevisstløs på gata, spør om de trenger hjelp, de er mest sannsynlig ikke farlige og et enkelt "Hei, går det bra med deg?" kan redde liv. Folk er ikke farlige bare fordi de ikke har råd til vaskemaskin og nye klær.
xxx/ellauri320.html on line 369: For å oppsummere, Norge er et dyrt land hvor du nå om dagen ikke får jobb i kassa på REMA uten 3 års videregående utdanning, og forventningene til hva folk skal prestere i livet for å få lov til å være del av samfunnet kan knekke selv de sterkeste mennesker.
44